Kender I det, man har lavet en ret som cacio e pepe til perfektion et hav af gange, og pludselig indfinder der sig en variant, som ikke erstatter eller er bedre, men blot viser sig at være helt sin egen?
Sådan har jeg det med Cacio e pepe dal Madagascar, som trådte frem af skyggerne en kedelig og regnsvejrtung tirsdag. En dag som på ingen måder pegede i retning af at den blev bemærkelsesværdig på grund af en pastaret der bare var en omgang tøm køleskabet.
Som regel vil man sige at Pecorino Romano er en absolut nødvendighed i enhver Cacio e pepe, men skæbnen ville at jeg ikke havde pecorino denne dag, men derimod havde jeg et herligt stykke Parmesan Vacche Rosse…og det skulle vise sig at være et lykketræf.
Men nok udenomssnak, lad os komme til sagen, for som alle der aspirerer i det italienske køkken ved: Pasta waits for no one!
Ingredienser:
1 stor spiseske grønne Madagascar peberkorn (måske lidt mere)
3-4 blade salvie
Smør
2-3 håndfulde friskrevet Parmasan Vacche Rosse (spar ikke på det)
Frisk eller hjemmelavet pasta, jeg foretrækker fettucine eller ligende
Kog pasta, imens smelt smør på pande og steg salvieblade og peberkorn kortvarigt, mens du passer på at smørret ikke branker. Kvas nogle af peberkornene let. Smørret må gerne brune lidt men ikke for meget. Efter lidt stegetid, tilsæt lidt parmasan, og stop evt. bruning ved at hælde lidt pastavand ved, eller hvidvin. Når pastaen er tæt på at være færdig, hiver du den over i smør, salvie og peberkorn. Tilsæt nu resten af parmasanen og evt. lidt ekstra pastavand og rør pastaen godt indtil du har den ønskede cremethed. Tilsæt salt og sort peber efter smag.
Benvenuto
