Vol-au-Vent lige lidt: Hønsefrikassé og bombastiske tarteletter

Hønsefrikassé – se opskriften lidt længere nede.

Jeg var til julefrokost for en måneds tid siden, og der sprang én af mine kolleger over tarteletterne og meddelte: Jeg spiser aldrig tarteletter…

Da jeg smagte dem forstod jeg hvorfor, for de var indbegrebet af hvordan en herlig spise kan blive mistolket til ukendelighed og uspiselighed. Skilt fedtet sovs, trevlede dåseasparges, tør gummi-agtig kylling, og en halvbrændt industritartelet, fordi man lige havde glemt dem i ovnen, men “det kan da spises”…

Så kan det være tilfældet at min kollega ikke spiser tarteletter, fordi han altid får serveret noget a la ovenstående? Det er et fænomen jeg ofte møder, når folk siger de ikke kan lide noget – så handler det tit om at de kun har smagt en rigtig dårlig udgave.

Lad os se på hvordan vi kan løfte denne klassiske julefrokostret til nye højder. Jeg er med på at nogle vil synes at denne variant, ikke er rigtig tarteletter, men tættere på en vol-au-vent. Og det er måske rigtig nok, men udgangspunktet her er at vi har en opbagt sovs, grønsager, kød, og noget butterdej. Det er grundstenen i en tartelet, og det må være udgangspunktet.

Hønsefrikassé væltet udover en gigantisk tartelet
Tartelet-monstrøsiteten – når noget er veltillavet, så ansporer det til store mængder. Alle ædedolkes mareridt er at der er for lidt. Når der er for lidt, bliver det hurtigt for meget, og er der for meget, så bliver det ikke for meget. I sidste ende er alt for meget, alligevel langt bedre end alt for lidt.

Kombinationen af opbagt sovs, grøntsager, kød og dej, er en central ting i rigtig mange retter verden over, så om man lige kalder det en tartelet, vol-au-vent, chicken pie, dosa, empanadas osv, bliver ret beset hip som hap. Så kan man selvfølgelig sige at hvis man undlader opbagt sovs og smider spidskommen i, så er vi tættere på en dosa eller en empanada end vi er på en tartelet.

Nå vi skal videre, ikke så meget snak, vi skal ha’ en opskrift.

Opskrift på Hønsefrikassé:

Ingredienser:
Gulerødder i fine kvadratiske tern (brunoise)
Ærter
Kylling i passende stykker
Hønsefond
Mel
Sødmælk
Smør
Persille og dild
Hvidvinseddike
Salt og peber

Sådan gør du:

Kog gulerodternene i ca. 10 min, og smid så ærterne i og lad det hele koge op i ca. 2-3 min – hæld vandet fra.

Lav nu en opbagt hvid sovs, smelt smør i gryden, tilsæt mel til du har en passende melbolle, tilsæt den varme mælk og rør til homogen konsistens. Spæd nu op med varm hønsefond til du har en passende konsistens – husk at sovsen skal være tyndere end slutresultatet – så snart du smider ærter, gulerødder og kyllingekødet i, vil sovsen begynde at tykne yderligere – så vær også klar til at spæde op med fond herefter.

Smag sovsen til med salt, peber og hvidvinseddike inden du hælder grøntsager og kød. Efter du har puttet kød og grøntsager i, så varm det hele godt i gennem, og lige inden servering smider du dild og persille i. Jeg synes godt der må komme rigtig meget at begge i, men det er en smagssag.

Friskkværnet peber er helt central for smagen i en hønsefrikassé, så put masser af det i og gerne mere lige til sidst.

Tartelet:

Man kan lave sin egen butterdej, og det kræver en del øvelse og tid før det bliver godt. Indtil da vil jeg anbefale at du køber en frisk butterdej, ikke fra frost, men på køl i supermarkedet – det er forbløffende godt.

Tag pladen ud af køleskabet, pak den ud og fold den ud på bordet på det bagepapir der følger med – lad den ligge der 10 min.

Tænd ovnen, få den op på 200 grader varmluft. Bag tarteletterne ca. 10 min på den ene side, vend dem, og bag ca. 10 min på den anden side – så er der max sprødhed.

En tartelet der er sprød på alle sider og den mest lækre tartelet man kan få - her ses den i en herregårdsversion, og skal den transporteres skal vi nok bruge en volvo 740 som har et tilpas stort bagagerum.
Her ser vi en ordentlig tartelet – den fylder ca. 2/3 af en bageplade i længden, og 1/3 i bredden. Skal den fyldes op med hønsefrikassé kræver det ca. 2.5 skovlfulde med top fra den store opøser til suppe – heldigvis fik vi forret og dessert, så vi fik stillet den værste sult dén dag.

Skær butterdejspladen ud som du ønsker – Tarteletter må gerne være store, så de kan indholde en masse frikassé. Og den traditionelle stjerneform er da fin nok, men lad os da hellere få en stor åben tartelet, med masser af sprødhed foroven og forneden, bare sprødhed over det hele, så vi får en herlig knasende kontrast til frikasséen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *