Madopskrifter og anmeldelser

  • Frossen hvidkål & Kiwi

    Frossen hvidkål & Kiwi

    Frossen hvidkål skåret i ultratynde strimler Kiwi, sultanarosiner, ristede pinjekerner, feta, æblecidereddike, rapskimolie fra Bornholm, salt & peber. Snit hvidkålen fint – spidskål kan bestemt bruges som alternativ. Tag en skål og fyld den med koldt vand og hæld isterninger i. Nedsænk den snittede hvidkål i isvandet, og lad det hvile her en 6-8 minutter….

  • Cacio e pepe dal Madagascar

    Cacio e pepe dal Madagascar

    Kender I det, man har lavet en ret som cacio e pepe til perfektion et hav af gange, og pludselig indfinder der sig en variant, som ikke erstatter eller er bedre, men blot viser sig at være helt sin egen? Sådan har jeg det med Cacio e pepe dal Madagascar, som trådte frem af skyggerne…

  • Livs Papadams

    Livs Papadams

    Indisk kyllingegryde med papadams og hjemmelavet mangochutney. Indisk mad er ofte et hit blandt børn når det ikke er alt for stærkt. Og det kan være en udfordring at holde igen med de stærke krydderier, når man elsker stærk krydret mad. Min datter spurgte en dag om vi kunne få papadams til aftensmad. Det hun…

  • Amen Ramen

    Amen Ramen

    Suppe så englene synger, endda helt uden melboller – Amen Ramen ! “Arghmen ramen ? Hvad er der nu galt med mormors klare suppe med bjerge af melboller og kødboller ?” Den er der absolut intet galt med, og vi skal snart ha’ en opskrift på hjemmelavede melboller, som er lysår foran de frosne købedimser….

  • Kogt torsk med sennepsovs

    Kogt torsk med sennepsovs

    Morue a la Danoise – kogt torsk med sennepsovs “Jamen det er jo ikke nytårsaften?!” Nej men nu er det heldigvis sådan, at kogt torsk med sennepsovs smager godt hele året rundt. Og hvem ved, spiser man torsk lidt oftere, så kan der måske rykkes ved de gamle vaner om en fast nytårsmenu ? Jeg…

  • Bechamel – Viva la Rouxvolution

    Bechamel – Viva la Rouxvolution

    Melbollens svanesang – når hvid sovs bliver til bechamel. Min mormor lavede sovs, og den var god. Og i mange år sværgede jeg til hendes metode – men så begyndte jeg at læse kogebøger og eksperimentere, og fandt ud af at med ganske få justeringer, kunne en sovs blive til en sauce, uden at miste…

Følg Mig På Instagram

@jazzyjaker

Maditation…

Et godt måltid mad har en magisk evne til at vende en dårlig dag på hovedet og forvandle den til en god dag. Når du træder ind i køkkenet og begynder at hakke grøntsager, stege kød eller røre i gryderne, kræver det nærvær og koncentration – præcis som meditation. Det at tage sig tid til at fokusere på de små detaljer, som hvordan et løg skifter farve, eller dufte der udvikler sig i takt med tilberedningen, skaber en følelse af ro og fordybelse, som kan få al verdens stress til at forsvinde.

Der er også en dyb glæde ved at undersøge og eksperimentere i køkkenet. Hver opskrift er en mulighed for at lege med smage og teknikker, og finde på nye måder at kombinere ingredienser. Men for at kunne udfordre og forbedre dét, vi allerede kender, er det vigtigt først at mestre det klassiske håndværk. Ved at kende grundprincipperne kan vi skabe noget nyt og spændende, uden at miste fodfæstet – og ofte kan vi, med et lille twist, forbedre de gamle metoder og gøre dem endnu bedre.

Køkkenet bliver på den måde et rum, hvor fortidens viden møder nysgerrigheden og kreativiteten fra nutiden, og i den proces opstår ikke bare gode måltider, men også gode minder – det er en dyb tilfredsstillelse at skabe noget med sine hænder og sit sind, som er flygtigt fordi det er væk når det er spist, og så alligevel med en vis permanens, så længe måltidet huskes – og ind i mellem opstår der et mindeværdigt måltid som får mytisk status.

Just Bob

Madtype