Livs Papadams

Indisk kyllingegryde med papadams og hjemmelavet mangochutney

Indisk mad er ofte et hit blandt børn når det ikke er alt for stærkt. Og det kan være en udfordring at holde igen med de stærke krydderier, når man elsker stærk krydret mad.

Min datter spurgte en dag om vi kunne få papadams til aftensmad. Det hun mente var om vi kunne få en indiske gryderet, med ris, skyr og papadums. Her følger opskriften på gryderetten jeg sjussede mig frem til på dagen. Der er ikke tale om nogen revolutionær opfindelse, for rigtig mange af disse indiske retter er variationer over samme tema, og er essentielt set den samme ret: krydderier, kød, løg, ingefær, hvidløg, tomater, kokosmælk…og det er så det.

Magien opstår ved rette kombination og mængde, rette tilberedning og ikke mindst garniture. Ud fra den ret korte liste af ingredienser kan man variere retten i det uendelige og tage retten væk fra det indiske køkken og mod helt andre himmelstrøg, ved at udskifte nogle krydderierne og ændre garnirturen.

Her skal vi se på hvordan der meget nemt kan laves en indisk gryderet som er på niveau med de bedste indiske restauranter inden for traditionel indisk madlavning. Og det siger jeg ikke med lethed, for jeg har prøvet en del mellemgode familiedrevet indiske restauranter, og selvom de laver udmærket mad, så har mange af dem tilpasset deres retter til de sarte vestlige ganer – og det er en stor skam, både for ganerne og det indiske køkkens ry. Men nok snik snak, lad os komme i gang, så kan du jo selv få smag for sagen 🙂

Ingredienser:

1/2. tsk Kanel
1/2 tsk St. Nellike
2 tsk Karry
1 tsk Gurkemeje
1 tsk Koriander
1/2 tsk Chili (eller 1-2 friskhakket chili med kerner – bestem selv hvor stærkt)
1/2 tsk Kardemomme
1 Løg
4-5 fed Hvidløg
2 tsk revet Ingefær (ingefær pulver kan også bruges, ca. 1 tsk)
500g Kylling
1 ds Flåede tomater
1 ds Kokosmælk

Kryderier svitses i olie, Kylling steges let. i kryderier, kylling tages op, løg, hvidløg, ingefær steges blanke i samme gryde, tilsæt tomat og kokosmælk, blend, tilsæt kylling og saft, varm godt igennem og lad simre 15min eller mere, juster med salt og evt. syre.

Ja så nemt er det at fremtrylle en ret der smager himmelsk. Server med ris, hjemmelavet mangochutney (se herunder), skyr og vigtigst af alt, papadums.

Papadams eller papdums? jeg ved det ikke, det staves på et hav af måder. Og hvaså, skal de ikke være hjemmelavet? Jo gerne, det er bare ikke lykkedes mig at finde en opskrift jeg kan lave fornuftige papadums ud af. Måske er det evnerne der svigter, måske har jeg et ikke-diagnosticeret papadam-handicap?

Den er god nok, spiser du 50 præfabrikerede papadams om dagen, så bør du ikke spise chips samme dag...men man kan jo lave dem selv, og så styre hvor meget salt men hælder i - generelt er for meget salt kun et problem hvis du spiser fabriksmad og junk food - lav din mad selv, det er sundere, biliigere og smager bare så meget bedre.
Den er god nok, spiser du 50 præfabrikerede papadams om dagen, så bør du ikke spise chips samme dag…men man kan jo lave dem selv, og så styre hvor meget salt men hælder i – generelt er for meget salt kun et problem hvis du spiser fabriksmad og junk food – lav din mad selv, det er sundere, biliigere og smager bare så meget bedre.


Mangochutney – Holy crap, hjemmelavet er lysår foran det du kan købe, og det er supernemt at lave selv, så der er ingen undskydlning, brug de 15 min ekstra – det komplimenterer retten og fuldender oplevelsen.

Ingredienser:

Mango i tern ikke for små, ca 800/900g,
1 spsk ingefær (ingefærpulver kan bruges, ca. 1 tsk)
5-6 Hvidløg
3-4 Røde chilier
1 spsk st koriander,
1 tsk st. spidskommen,
1 tsk gurkemeje
1/2 tsk st nellike
1/2 tsk st kardemomme
1/2 tsk kanel
salt
400 g sukker (kan være alm. rørsukker, men farin eller moscovado er en mulighed hvis du vil ha’ en mørkere chutney med en lidt dybere smag)
2 1/2 dl æbleeddike (men du kan også bruge klar lagereddike – æbleeddiken gør farven på chutneyen mørkere)

Steg løg, hvidløg ingefær i en gryde, tilsæt krydderier og svits lidt, tilsæt resten, lad det koge ind stille og roligt 45/60 min, eller til du synes det har passende konsistens. Hæld på skoldhede glas og sæt det i køleskabet – chutneyen er bedst kold.